Billig shopping i Makedonien

I Makedonien kan du leve som en konge, selv om pengepungen er tom. Både middage, shopping og kulturoplevelser koster en brøkdel af prisniveauet i Danmark.

Du kan shoppe tøj til udsalgspris i luksuriøse butikker, sportsbutikker med kendte mærkevarer og lækker sommertøj i de lokale forretninger.

Hvis du vil have noget smukt og lokalt med hjem fra din ferie i Ohrid kan vi varmt anbefale dig at investere i perlesmykker. Ohridperlen, er en af byens varemærker, og koster intet i sammenligning med i Danmark.

Du kan også forkæle dig selv med en ansigtsbehandling hos en af byens mange billige og dygtige kosmetologer eller tage en tur forbi tandlægen eller optikeren og få et par designerbriller med hjem til spotpris.
Spørg din rejseleder til råds, da vi har et stort lokal kendskab.

Besøg også en af de mange basarer. Disse findes i de fleste byer i Makedonien og indeholder alt fra tøj til friske frugter og grøntsager.

Priser

Makedonien er et af Europas billigste lande at holde ferie i når det gælder priser på restauranter, shopping og kulturoplevelser. Naturen og geografien er til gengæld ubetalelig. Man hører tit feriegæster sige; man kommer langt for sine penge og kan leve som en konge.

Det europæiske statistiske bureau Eurostat udnævnte i 2009 Makedonien til Europas billigste land efter at have sammenlignet priserne på varer og tjenesteydelser i 37 lande. Priserne i Makedonien viste sig at være 53 procent lavere end gennemsnittet i Europa.

Prut om prisen!

De lave priser skal dog ikke afholde dig fra at prutte lidt om prisen i butikker og på basarer. Det er dog ikke kutyme at prutte om prisen i supermarkeder, restauranter, caféer o.l.