Dagsprogram
DAG 1: Split, Kroatien – indtjekning og cruise til Makarska
Inkluderet: Frokost
Afgang fra Split havn kl. 13 mod Makarska Riviera. Du sejler langs den dalmatiske kyst, alt i mens du nyder en frokost, der er tilberedt af kokken ombord. Hvis du ankommer tidligt om morgenen fra København, er du velkommen til at tjekke ind og stille din bagage på skibet, mens du bruger formiddagen på at se Split by.
Om eftermiddagen lægges der til ved en bugt, hvor du kan få en forfriskende dukkert på en af de dejlige strande. For dig der er mere eventyrlysten, har du her mulighed for at komme på en af de valgfrie udflugter på Cetina floden. Aktiviteterne kan helt sikkert få din adrenalin til at pumpe rundt. Efter udflugten mødes du med skibet i Makarska om aftenen.
Der overnattes i havnen i Makarska, en lille og hyggelig by. Her kan du stille og roligt slentre rundt i gaderne, alt imens du finder et hyggeligt sted at spise middag på. Du støder på mange kirker og andre arkitektoniske og kulturelle seværdigheder. Aftenen er til fri disposition.
1. Tilvalg af aktivitet: River Rafting ned ad floden Cetina. Turen er ikke voldsom, men passer til alle dem, som kan lide at svømme, og hvor der er lidt fart og spænding.
2. Tilvalg af aktivitet: Zipline 150 meter over floden (max vægt 130 kg). Dette er et skønt område med en frodig vegetation og klart vand, du kan kigge ned igennem, alt imens du er oppe i højderne.
Sikkerhedsbriefing er en selvfølge, ligesom det korrekte udstyr som bliver anvendt til både rafting og zipline.
DAG 2: Makarska – Mljet
Inkluderet: Morgenmad, frokost
Tidligt om morgenen sættes der kurs mod Mljet. På vejen er der et stop ved Peljesac-halvøen, for en forfriskende dukkert.
Eftermiddagen er fri til at besøge saltsøerne i Mljet National park (entré fra 25 euro der betales på stedet). I de frodige og grønne omgivelser på øen, er det nemt at få dagen til at gå. De to søer Malo Jezero (den lille sø) og Veliko Jezero (den store sø) er perfekte steder for en afslappet dag i en robåd på søen, besøge et gammelt kloster ved at tage en lille bådtur over søen eller leje en cykel og cykle omkring disse fantastiske søer.
Tilbage på skibet og der fortsættes nu mod Polača eller Pomena havn hvor der overnattes. Aftenen er til fri disposition.
DAG 3: Mljet – Dubrovnik
Inkluderet: Morgenmad, frokost
Efter morgenmaden er der afgang mod den pragtfulde by Dubrovnik, turens højdepunkt. Undervejs kan du nyde den fantastiske udsigt og den friske havluft med tid til en kort svømmetur, inden vi når ”jordens paradis”, ifølge den berømte forfatter George Bernard Shaw.
Ankomst til Dubrovnik om eftermiddagen, hvor du kan udforske Den gamle by, eller Stari Grad som den også kaldes, på egen hånd eller deltage på en guidet tur i byen, med en engelsktalende lokalguide, efterfulgt af en valgfri svævebane tur (xx eur) til Srdi bjerget med en spektakulær udsigt over den gamle bydel.
Tag en gåtur gennem Dubrovnik, en labyrint af bilfrie marmorstræder, stenhuse i matchende farver og storslået paladser. For dig med mere energi, tag en gåtur på toppen af de 1940 m lange bymure, hvor du har følelsen af at komme tættere på byens historie. Skibet ligger til i Dubrovnik, i den magiske bys havn, for natten og du har aftenen til fri disposition.
DAG 4: Dubrovnik – Sipan/Trstenik og Captain´s Dinner (kun med Premium Superior/Premium skibe)
Inkluderet: Morgenmad, frokost og Captains dinner
Tidligt om morgenen sejles der mod øen Šipan eller den lille by Trstenik på Pelješac halvøen.
Eftermiddagen kan du nyde ombord med ren afslapning, solbadning og tage en svømmetur i det krystalklare og forfriskende Adriaterhav.
Her har du mulighed for at besøge en lokal vingård, inden middagen med kaptajnen ombord på skibet. Der overnattes i havnen her.
DAG 5: Sipan/Trstenik – Korcula
Inkluderet: Morgenmad, frokost
Efter morgenmaden sætter vi kurs mod øen Korčula, fødestedet for den berømte opdagelsesrejsende Marco Polo. Undervejs spiser vi frokost ombord. Fæstningsbyen Korčula er stemningsfuld med flere murer, tårn og flere fæstningsværker der er bygget i 1200 tallet.
Har du lyst kan du tilvælge en af de valgfrie udflugter. En byrundtur i Korčula by (inkluderet i Premium Superior) eller en vinsmagning på en lokal vingård, før du spiser på en af de talrige strandpromenade restauranter eller konobas på egen hånd.
For dig der skal prøve noget med fart og feltet, så prøv en 30 km lang Buggy Safari.
Skibet ligger til for natten.
DAG 6: Korcula – Hvar
Inkluderet: Morgenmad, frokost
Tidlig afgang til Pakleni øerne til et svømmestop. Oversat betyder Pakleni øerne djævleøerne, men navnet passer bestemt ikke til disse grønklædte øer, som ligger spredt rundt i det klare vand. Der vil være frokost ombord, før der fortsættes til øen Hvar.
Senere er der en valgfri eftermiddags byrundtur af Hvar (inkluderet i Premium Superior).
Den solrige ø er Adriaterhavets længste ø, og har en lang traditioner for at dyrke jord og at fiske, noget som fortsat er meget vigtigt. Også selvom turismen for længst har gjort sit indtog.
Hvar by er et sted, der med sine smukke, udsmykkede gotiske paladser, lever i perfekt symbiose med de snørklede brostensstræder, bilfrie marmorgader og gyder. Her ser du også renæssance katedralen med dets oprindelige tårn og det ældste samfundsteater i Europa., der blev grundlagt i 1612.
Hvar by er livlig om sommeren og har et utal af barer og restauranter, der holder åbent til langt ud på natten. Inden da, har du også her mulighed for at tilmelde dig en udflugt. Oplev Hvar på en Beetle Tour, som byder på både off road kørsel og vingårdsbesøg. Skibet ligger til i Hvar havn hvor der overnattes.
DAG 7: Hvar (Bol) – Split
Inkluderet: Morgenmad, frokost
Næste stop på turen er øen Brač inden ankomst til Split, hvor der skal bades og hygges på en af de mest berømte strande i Dalmatien. Absolut et highlight på stedet her, er stranden Zlatni Rat (Det Gyldne Horn) nær Bol. Stranden ER virkelig smuk og unik, med sand der er blødt og lækkert. Formen på stranden, der er V-formet ændrer sig efter tidevand, strøm og vind, hvilket er et specielt fænomen.
Bol er en typisk fiskelandsby, der med tiden er blevet en populær turist destination. Efter frokost ombord sejles der tilbage til Split, hvor den sidste overnatning er planlagt. Undervejs er der tid til svømning i en af de mange bugter på øen Brač.
Ankomst til Split sent om eftermiddagen. Gå op på soldækket under indsejlingen, hvor du kan nyde udsigten til Splits Riviera. Du har i Split mulighed for at tilmelde dig en guidet tur med en engelsktalende guide eller tag ud og udforsk denne spændende by på egen hånd, hvor der er et stort udvalg af restauranter og caféer.
Split er en storby hvor kultur, seværdigheder, industri, handel og turisme lever side om side. Havneområdet er imponerende smukt, og her er en bred promenade med palmer langs kanten hele vejen. Diokletianspaladset, som er en pragtbygning uden lige, hvidt og skinnende, er bygget med den berømte hvide sten fra Brač.
Skibet ligger til i Splits havn, hvor der overnattes.
DAG 8: Split
Inkluderet: Morgenmad
Efter en tidlig morgenmad er det på tide at sige farvel til bådens besætning, Kroatien og alle dine nye venner!