Værd at vide på din rejse til Makedonien

Valuta I Makedonien hedder møntfoden denarer. 100 denar svarer til ca. 12 kr.

Veksling Du kan veksle danske pengesedler i banker og veksel bureauer i Makedonien. Der er hæve automater rundt omkring i de større byer, hvor man blandt andet kan bruge sit Visa og Mastercard. Vi advarer imod at veksle på gaden.

Drikkepenge Det er ikke obligatorisk, men det bliver påskønnet, hvis du gør det alligevel.

Internet Internetopkobling i Makedonien kan variere i hastighed og er ikke ligeså pålideligt som i Danmark. De fleste hoteller, restauranter og caféer har dog gratis WI-FI.

Service på rejsemålet På vores rejsemål står vores rejseleder klar i lufthavnen til at tage imod dig, når du ankommer. Hvis du i løbet af ferien har brug for hjælp eller gode råd til at gøre ferien endnu bedre, kan du altid kontakte os på servicetelefonen eller på bestemte træffetider på et givent hotel.

Træffetider og telefonnumre til vores rejseleder oplyses i rejsebeviset, du modtager pr. mail senest et par uger før afrejse. På vores udflugter vil der være en lokal engelsk talende guide.

Billeje Ønsker du at leje bil, er det lettest at gøre dette inden afrejse, så den står klar ved ankomst.

Forsikring Vi anbefaler, at man tegner en afbestilling- og en rejseforsikring

Glemte sager En efterlysning af glemte sager, hvor effekten bliver fundet, koster et administrations- og forsendelsesgebyr. Prisen vil du få oplyst, når vores personale har undersøgt denne.

Scan dine rejsedokumenter Det kan være en god idé at scanne rejsedokumenter, som pas, billetter, rejseforsikring, internationalt kørekort mv. og sende dem til sin e-mail. Så har du altid dine rejsedokumenter lige ved hånden.

Internationalt kørekort Husk at få lavet et internationalt kørekort hos Borgerservice i din kommune, hvis du skal leje bil.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.