Med Ældre Sagen Greve til Kroatien
Ingen ledige pladser
Oplev den Kroatiske Riviera ved Kvarnerbugten med en spændende storbytur til Zagreb
Rejseinfo
• 8 dage
• Fly fra Kastrup
• gruppe: max 24 deltagere
• Dansk Rejseleder
Inkluderet i turen
• Fly t/r inkl. skatter og skatter
• 7 x overnatninger 4* hoteller
• 7 x morgenmad
• 2 x frokost
• 7 x middag
• Drikkevarer iflg. program
• Vinsmagning
• Trøffelsmagning
• Alle udflugter iflg. program
• Al transport og entréer iflg. program
• Engelsktalende lokalguide
• Dansk rejseleder
Rejsedato
23. april – 30. april 2018 Udsolgt
Tilmelding
Peter Frier:
Tlf. nr.: 20 26 40 05 eller
Mail: peter.frier@mail.dk
Derfor skal du vælge Alk Rejser
• Hos os er der tid til at nyde oplevelserne undervejs
• Vi lægger vægt på den gode stemning i rejsegruppen
• Et rigt program, hvor der også er tid på egen hånd
• Dejlige 4* hoteller
• Hotel ved bugten med middage og drikkevarer
Alle værelser på hotellet i Ičići er med balkon og havudsigt
Ičići er en lille perle der ligger i Kvarnerbugten, knap 2 km fra Opatija. Et ideelt sted for en god ferie, hvorfra vi hurtigt kan komme rundt i området og opleve andre spændende steder som vi har på programmet, fx Opatija, øen Krk, halvøen Istrien, og ikke mindst sejltur i det Kroatiske ø-hav.
Oplev denne smukke lille by, hvor du hurtigt kan bruge fridagen og eftermiddagstimerne med at komme rundt i lokalområdet, sidde ved den hyggelige marina, gå en tur langs den berømte 12 km lange promenade der forbinder flere små byer (Icici-Opacija), eller bare sidde og nyde den fantastiske udsigt over havet.
Dagsprogram (2018)
DAG 1: København – Kroatien (A)
Vi flyver fra Københavns lufthavn til Zagreb i formiddagstimerne. Fra Zagreb lufthavn kører vi til hotellet i Zagreb, hvor der er lidt tid til at slappe af i, inden vi mødes til en velkomstmiddag, så vi kan lære hinanden at kende.
DAG 2: Zagreb byrundtur (M, F, A)
Efter morgenmaden tjekker vi ud og starter dagen med en guidet byrundtur gennem den historiske bydel af Zagreb. Vi spiser lidt frokost inden vi kører til Kvarnerbugten. Vi skal bo på hotel Giorgio II 4* i den lille by Ičići, der ligger ved den berømte kystpromenade Lungomare, i kort gåafstand til den kendte by Opatija. Alle værelser er med havudsigt. Efter vi har tjekket ind på hotellet, er der lidt tid på egen hånd inden vi mødes til middag på hotellet.
DAG 3: Opatija byrundtur (M, A)
Efter morgenmaden kører vi små 10min til Opatija, hvor vi skal på spadseretur i denne maleriske by. Efter et par timers byrundtur er der tid på egen hånd til frokost og måske få sig en kop kaffe på Hotel Kvarner fra 1884, som er byens ældste hotel. Sammen tager vi tilbage til vores hotel med den lokale bus eller tager os dagens sidste gåtur på ca. 30-40. Vi mødes til middag på hotellet.
DAG 4: Rundt på øen Krk – vinsmagning (M, F, A)
I dag kører vi til Kroatiens største ø Krk, der siden antikkens tid er blevet kaldt for ”den gyldne ø” på grund af den mangfoldige natur og de kulturelle skønheder. For at opleve øen med sin brogede og fantastiske natur kører vi over den 1,4 km lange bro der forbinder øen til fastlandet. Efter en byrundtur i byen Krk kører vi videre til en af øens ældste landsbyer Vrbnik. Her skal vi i hyggelig atmosfære smage hjemmelavet ost og vin på en af byens kendte Taverner. Byen er uden tvivl en af de mest berømte kroatiske landsbyer, der er bygget på en næsten 50 meter høj klippeskrænt. Efter en let frokost er der tid på egne hånd til at udforske denne lille by. Valgfrit: Besøg mini-øen Kosljun, med det smukke franciskanske kloster.Vi vender tilbage til vores hotel, hvor der serveres aftensmad på hotellet.
Valgfrit / tillæg: Besøg mini-øen Kosljun, med det smukke franciskanske kloster. Taxabåd / entré, pris ca. 55 – 75 DKK/person.
DAG 5: Fri dag (M, A)
Dagen i dag er din egen. Besøg byen Rijeka med de mange historiske monumenter, der er tegn på byens turbulente fortid. (10km fra hotellet) Eller tag en afslapningsdag, tag en svømmetur i det friske Adriaterhav eller tag ud på en gåtur langs den 12 km lange strandpromenade. Vi mødes til middag på hotellet.
DAG 6: Halvøen Istrien (M, A)
Efter morgenmad kører vi til den maleriske by Rovinj, der er en af Adriaterhavskystens bedst bevarede middelalderbyer. Til fods oplever vi byens historie og ikke mindst det romantiske centrum. Den gamle bydel der ligger på en halvø, er helt igennem idyllisk med små torve, smalle gader og smalle huse hvor mange kunsthåndværkere har slået sig ned. Her har du tid på egen hånd til lidt frokost og selv gå på opdagelse. Herfra kører vi til Trøffelsmagning, som Istrien er kendt for. Vi vender tilbage til vores hotel, hvor der er middag på hotellet.
DAG 7: Middelalderlandsbyen Mošćenička Draga (M, A)
Efter morgenmaden tager vi til middelalderlandsbyen Mošćenička Draga med bus eller båd. Her har vi tid på egen hånd i denne lille landsby med Kvarnerbugtens smukkeste strande til frokost. Vi fortsætter med bus og besøger den lille by Moscenice, hvor vi skal smage på den lokale brændevin. Efter den autentiske oplevelse kører vi tilbage til vores hotel, hvor vi mødes til middag senere på aftenen.
DAG 8: Hjemrejse (M)
Efter en dejlig uge tager vi afsked med Kroatien for denne gang, og kører til lufthavnen i Zagreb, for at flyve hjem til København.
Priser pr. person
Pris pr. person i delt dobbelt værelse med fuld programpakke
(se under prisen inkluderer):
23. april – 30. april 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . 7.725 kr.
Tillægspris for eneværelse . . . . . . . . . . . . . . +975,- kr.
Havudsigt på hotel ved Kvarnerbugten: . . ALLE VÆRELSER ER MED HAVUDSIGT
TILLÆG PR. PERSON
Årsafbestillingsforsikring fra Europæiske ERV . . . . . . . . . . . . . . . . 280,- kr.
PRISEN INKLUDERER:
Fly København – Zagreb t/r
1 nat på hotel Dubrovnik****, Zagreb
6 nætter på hotel Giorgio II ****, Ičići
Bustransport under hele rejsen iflg. program
7 x morgenmad
1 x middag inkl. 1 glas vin, dag 1
1 x frokost, dag 2
6 x middag på hotellet i Opatija, drikkevarer fra dispenser er inkluderet under måltid
Vinsmagning
Trøffelsmagning
Sejltur (hvis vejret tillader det)
Udflugter iflg. program inkl. entréer
Dansk rejseleder
Værd at vide inden rejsen
Denne rejse er en pakkerejse og er underlagt ”Lov om pakkerejser”.
Bestilling af rejsen: Kulturrejsen skal bestilles senest 65 dage før afrejse.
Deltagerantal: Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Max. antal 24 personer.
Dårligt gående: Vi anbefaler ikke turen til gangbesværede. Det kræves på denne tur, at man er selvgående og selvhjulpen.
Dansk rejseleder: Rejselederen rejser ud og hjem med hele gruppen. Du kan møde rejselederen i Københavns lufthavns ved afgang.
Lokalguider: På udflugterne vil der være lokale guider, som taler engelsk.
Vi flyver med Croatien Airlines: Fly København – Zagreb og retur med kort mellemlanding i Wien. I flyet er der let snack og drikkevarer.
Flytider:
UD Afgang Kastrup 10:10 | Mellemlanding 11:55 – 13:20 | Ankomst Zagreb 14:05
Rejsetid i alt: 3 timer, 45 min.
HJEM: Afgang Zagreb 15:15 | Mellemlanding 16:05 – 17:35 | Ankomst Kastrup 19:20
Rejsetid i alt: 4 time, 5 min.
Valuta: Den kroatiske valuta hedder Kuna (HRK). 100 DKK = ca. 100 HRK (juli. 2017). Vi anbefaler, at man både har Euro og kroatiske Kuna med på rejsen.
Klima og beklædning: Foråret starter omkring marts og efteråret begynder at sætte ind i oktober. Der kan være regnvejrsdage året rundt, så det er altid godt at have en paraply med.
Drikkepenge: Drikkepenge er ikke inkluderet i rejsens pris. Det er almindeligt at give drikkepenge i Kroatien, især til servicebranchen, da det for dem er en del af deres løn. Vi har indført en fælles drikkepengepulje der formidles gennem rejselederen, dette betales kontant dag 1 til rejselederen. Påregn med 200 kr. pr. deltager for hele turen. Drikkepenge går til chauffør, lokalguider, serveringspersonale o.l.
Strømstyrke: Der benyttes 220 w og 2 pind stik, præcis som i Danmark
Vigtigt: Rejsen er underlagt ALK REJSERS almindelige REJSEBETINGELSER, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Programændringer: Der kan på turen forekomme programændringer grundet vejr forhold og andre lokale forhold.
Forbehold for fejl: Der tages forbehold for pris- og trykfejl, ligesom der tages forbehold for fejl på hjemmesiden.
Hotelinformation
Vi tager forbehold for ændring af hotel. Skulle vi ændre på hotel i den enkelte by, vil hotellet ligge i nærheden af det der oprindeligt var annonceret.
Hotel Dubrovnik ☆☆☆☆, Zagreb
23. – 24. april
Hotel Dubrovnik ligger ved bytorvet i Zagrebs centrum og stammer helt tilbage fra 1929. Hotellets værelser er ny renoverede med en klassisk indretning og moderne bekvemmeligheder. Hotellet er omgivet af samtlige af byens største seværdigheder samt parker og promenader. Alt i ganske kort gåafstand og direkte i hjertet af Zagrebs mange oplevelser. Hotellet har blandt andet en elegant restaurant, sommerterrasse, gratis WiFi.
Hotel Giorgio II ☆☆☆☆, Ičići
24. – 30. april
Et dejligt 4-stjernet hotel der ligger ved den smukkeste del af Kvarnerbugten, lige ned til Adriaterhavet og strandpromenaden med udsigt til lystbådehavnen. Alle værelser er med balkon og flot havudsigt. På hotellet er der en restaurant, poolbarbar, pool med udsigt, sæsonåben udendørs swimmingpool og solterasse.
Se vores andre rejser
Få mere inspiration til din rejse
Kontakt os
Alk Rejser
Tlf.: (+45) 7230 1260
Mail: info@alkrejser.dk
CVR: 30403606
Rejsegarantifonden nr. 2444
© Copyright - Alk Rejser