Nabobyen Struga ved Ohridsøen

Tag ud og oplev Ohridsøen fra andre sider. Struga der også er en vigtig turistattraktion i Makedonien ligger ved bredden af Ohridsøen. Den smukke flod ”Crn Drim” løber gennem hjertet af byen med en hyggelig stemning og caféliv.

Turen går først til Vevchani, en stor landsby, beliggende på et stejlt bjerg skråning. En kulturel rejse tilbage til fortiden, en kombination af arkitektur fra de gamle bygninger og den lokale befolkning som stadig lever i overensstemmelse med fortidens traditioner. Lyden af vandet der løber gennem landsbyen via kanaler kan høres overalt.

Struga er en hyggelig by med butikker, restauranter og caféer, og har en blandet etnisk befolkningsgruppe af både kristne og muslimer. Her får du lidt tid til at gå rundt og nyde atmosfæren inden turen fortsætter til klosteret Kalishta ikke langt fra Struga.

Kalishta er et lille klosterkompleks, dedikeret til Jomfru Marias fødsel. Her ligger en lille hulekirke fra det 13. århundrede. I kirken ses det mirakuløse ikon ad den ”sorte” Madonna, der er en rigtig sjældenhed.

Så er det frokosttid. Vi kører et par kilometer langs Ohridsøen, før vi når ud til den sidste fiskerlandsby inden den Albanske grænse. En lille lokal restaurant lige ned til søen, hvor de serverer en lækker frokost med nationale retter.

Også her i fiskerlandsbyen findes en lille hulekirke fra d. 13. århundrede. For at beskytte kirkerne byggede man dem derfor i bjergsiderne, så de var svære at nå til og uden trapper. I dag er der trapper dertil, så har du lyst til dagens sidste oplevelse inden vi kører tilbage til Ohrid er der også tid til det.

Prisen inkluderer:
Sightseeing
Transport
Entréudgifter (Vevchani og Kalishta)
Frokost ekskl. drikkevarer
Dansk eller engelsk guide

Varighed: ca. 6 timer

Tid: Kl. 9:00– 15:00

Pris:
300 kr./voksen
150 kr./barn 2-12 år

Pris (v/bestilling på stedet):
350 kr./voksen*
200 kr./barn 2-12 år

Minimum antal deltagere: 8 personer

Prisen inkluderer ikke:
Drikkevarer til frokost
Transport til opsamlingssted
Drikkepenge

Afstand: Ohrid – Vevchani – Struga – Kalishta – Radozda 50 km | Radozda – Ohrid 26 km

Information
Tidspunkt og varighed er cirka tider. Det præcise tidspunkt for udflugtens start og mødested vil du få oplyst på stedet. Hjemkomst tidspunktet kan ændre sig, afhængig af antal deltagere, vejrforhold, trafik osv.

Udflugten kan forhåndsbestilles hjemmefra med din rejse eller bestilles på stedet hos rejselederen på vores daglige træffetider på hotellerne. Udflugter bestilt på stedet kan betales i kontanter (DKK / EUR / MKD).

Ved annullering af udflugten på grund af manglende deltagere får du refunderet det indbetalte beløb og pengene overføres til din bankkonto.

Ønsker du en udflugt med færre antal deltagere kontakt os for yderligere informationer eller forhør dig hos rejselederen på stedet.